Jeg flytter i slutningen af august til USA for at studere i 2 år. Det sidste års tid har jeg været tilmeldt folkeregistret i Tyskland og, fra foråret, i Sverige (jeg udvandrede til Sverige i 2006 og har det sidste år boet i begge lande). Jeg ejer halvdelen af en lejlighed i Berlin (den anden halvdel ejes af min mor i dk), som vi lejer ud gennem et bureau. Spørgsmålet er om jeg fortsat har ret til at være tilmeldt folkeregistret i Berlin? Og hvis ikke, hvordan vil det påvirke min skat? Hvor vil vi f.eks. skulle betale skat af lejeindtægter? Vil man i så fald kunne trække udgifter i forbindelse med lejligheden, f.eks. lån og afgifter, fra indtægten? Og ville det kunne betale sig for mig at opretholde min tyske ansvarsforsikring?
Og endelig: skal man tilmeldes nogen form for register som studerende i USA (Boston)? Og vil jeg kunne være registreret i Sverige fortsat?
Tak for hjælpen!