Hun mærker intet til sygdommen og løber rask væk ti km. Hver dag.

»Det går - stadigvæk - forrygende,« siger Marie Fjellerup, 48 år.

For godt tre år siden syntes alt håb ellers at være ude. Hendes brystkræft havde spredt sig, og de traditionelle behandlingsmuligheder herhjemme var ved at være udtømte.

I den situation rettede hun blikket mod Tyskland mod et hospital i Frankfurt, hvor der blev udført en behandling, regional kemoterapi, som danske læger var yderst skeptiske overfor.

I et år, fra oktober 2006 til oktober 2007, fulgte hun behandlingerne i Tyskland, og i dag står hun i en situation, hvor der intet spor er efter kræften.

»Jeg ved godt, at der skal gå fem år, før man kan sige, at man er rask, og jeg ved udmærket, at jeg kan få tilbagefald i morgen. Men som tingene er nu, er jeg sygdomsfri, og det har jeg været i over to år. Det er ret fantastisk,« siger Marie Fjellerup.

I første omgang finansierede hun selv behandlingerne i Tyskland på 30.000 kr. pr. kemobehandling efter at have fået afslag på støtte fra de danske sundhedsmyndigheder. Men da det kunne påvises, at en af behandlingerne havde reduceret kræften med 20 pct., ændrede man kurs, så hun fik betalt en stribe behandlinger.

Marie Fjellerups forløb har således været med til at bane vej for, at behandlingen med regional kemoterapi nu introduceres herhjemme, når tre hospitaler snart påbegynder et forsøg med regional kemoterapi til kvinder med brystkræft, der har spredt sig.

I Marie Fjellerups optik er det at betragte som et fremskridt, »og det er altid godt«. Men hun har også nogle reservationer over for projektet. F.eks. er hun bekymret for, at behandlingen spredes ud på tre hospitaler, og at der kan mangle noget ekspertise.

»Det er også kun 200, der vil få tilbuddet, og hvad så med alle dem, der også kunne have gavn af behandlingen? Dem skulle man sende til Frankfurt,« siger Marie Fjellerup.