Danskere skal betale for meget, når de køber en bolig i Berlin hos de danske mæglere. De danske mæglere i den tyske hovedstad sælger til priser, der ligger over markedsprisen. Det mener den dansk-tyske ejendomsadvokat Hans-Oluf Meyer.
Han advarer også danskere imod at købe lejligheder i saneringsmodne kvarterer. Her fastsættes prisen efter, at køber kan få 10 års skattefradrag for renovering af lejligheden. Men det er kun personer, som er skattepligtige i Tyskland, der kan få den skatterabat. Danskerne nyder ikke godt af denne fordel, fortæller ejendomsadvokaten i artiklen.