BERLIN: Da Ole Kiel Rasmussen og Kirsten Hofgart fra Rørvig for første gang skulle betræde deres nye lejlighed i Berlin var de spændte. De havde betalt 63.000 euro (470.000 kr.) for 60 kvadratmeter, men ikke set boligen indefra, før handelen var afsluttet. De havde købt ubeset.

Ægteparret på henholdsvis 60 og 63 år blev ikke skuffet. Han er arkitekt for Frederiksberg Kommune og hun arbejder med boligprodukter hos Nordea, så de er ikke uerfarne på området.

Men Rasmussen og Hofgart er udtryk for, at danskernes interesse for Berlin som sommerhusområde, der begyndte for to-tre år siden, ikke er løjet af. Tværtimod er det ikke længere kun modekvartererne Prenzlauer Berg og Friedrichshain i Øst, der trækker, men også mere solide områder som Charlottenburg og Schöneberg i Vest.

Rasmussen og Hofgarts lejlighed ligger i den fashionable Nieburgstrasse i den vestlige del af byen. For Hans-Oluf Meyer fra advokatfirmaet Thomsen & Meyer i Berlin, der rådgiver danske boligkøbere, er det åbenlyst, at kunderne har fået øjnene op for de mere traditionelle kvarterer. Her fås herskabslejligheder for mellem en tredjedel og halvdelen af niveauet i København.

Advokater og andre, der rådgiver danskere i Berlin, peger dog på, at købere ofte går til bidet uden at tænke sig videre om. Mange ved f.eks. ikke, at der er 100.000 tomme lejligheder i Berlin og at det er købers marked, hvor man ofte kan presse prisen betragteligt. Man sammenligner med København og synes, det er fantastisk.

«Sælgers pris accepteres jævnligt helt ukritisk,» siger Stefan Kania fra det danske advokatfirma Bang & Regnarsens Berlin-filial.

«Undertiden er de også ukritiske over for mægleren, fordi de tror, at det fungerer som i Danmark. Det gør det ikke.»

Brugtvognsforhandlere

Hans-Oluf Meyer har tidligere betegnet tyske mæglere som brugtvognsforhandlere. Hverken uddannelse eller forpligtelser er som danske kollegers. Tilstandsrapporter er ikke obligatoriske, og mæglernes eneste opgave er at sælge lejligheden.

Sådan er det stadig, mener Meyer. Til gengæld er danske købere mere erfarne end i 2004. Dengang var der en vis guldgravermentalitet.

«Danskerne er ikke længere pionerer. De, der køber i dag, kender nogle, som allerede ejer en ejendom her. I Danmark er banker blevet mere vant til handlerne. Informationer, bl.a. på internettet, er blevet bredere og mere tilgængelige.»

Arkitekten Reimar Wehnert, der som byggesagkyndig hjælper danskere på boligjagt i Berlin, er ikke imponeret af køberne fra nord.

«Danskerne går rimelig blåøjet til værks,» siger han.

«Hvis jeg ville købe en lejlighed i London ville jeg sætte mig ind i tingene og ikke bare kontakte den første, den bedste ejendomsmægler. Jeg ville heller aldrig købe en lejlighed uden at have set den. Mange vil ikke indrømme, at de ikke forstår en kæft. Man skal tage sig tid. Der er masser af lejligheder. Der bliver ved med at være masser af lejligheder. Og de stiger ikke i den grad mæglerne drømmer om. Selv professionelle investorer fra Danmark, der køber hele beboelsesejendomme, skal lære, at det ikke er lyserødt alt sammen, og ikke stole på mægleren. Hurtige lejestigninger kan de glemme. Der er loft over de fleste lejer, og er der det ikke, flytter folk til noget billigere.»

Antallet af lejligheder på danske hænder i Berlin kan ikke opgøres præcist, fordi myndighederne ikke skelner mellem tyske og udenlandske købere. Vurderinger svinger mellem «flere hundrede» som hos Wehnert over «mere end 2.000» ifølge Meyer til «i hvert fald mellem 5.000 og 10.000», som den danske mægler Trine Borre skønner.

Berlin er stedet

Advokaten Hans-Oluf Meyer advarer mod at tro på værdistigninger på 20 procent om året, som nogle udbydere lokker med.

«Der er visse, eksklusive lejligheder i de mest efterspurgte kvarterer, som er steget 10-20 pct. Men generelt ligger stigningerne mellem nul og ti pct.,» siger han.

«Lejligheder bør derfor ikke købes i investeringøjemed, i hvert fald ikke på kort sigt. Professionelle, der køber de rigtige lejeejendomme, kan dog regne med en forrentning på fem-otte pct. om året, siger Meyer.

Ifølge Borre er den typiske danske lejlighedskøber i Berlin «fyldt 40 år, har noget friværdi og et forhold til byen, enten fordi han har haft tysk i skolen eller er kommet her en del. Desuden spiller de kulturelle tilbud en stor rolle. På det seneste er det også blevet lidt af et popfænomen. Nogle kommer, fordi der er kolleger eller naboer, som har gjort det, og de synes, det kunne være sjovt at gøre det samme.»

Hans-Oluf Meyer fortæller, at danskere med lejligheder i den tyske hovedstad efterhånden udgør en bredt sammensat gruppe: «Der er kørelærere, overlæger, pensionerede bisper og unge studerende» siger han.

«Berlin er stedet,» siger de. «Vi går på pension om et par år, og så vil vi være her længere tid ad gangen. I Danmark havde vi et sommerhus, der skulle have nyt køkken og badeværelse, men så syntes vi, at det her var sjovere!»

Lidt malurt var der dog under deres første ophold i lejligheden. De havde stillet bilen udenfor, og næste morgen var den væk. Politiet havde fjernet den, fordi den stod i et område, hvor der var parkering forbudt. Men danskerne tog det med fatning, hentede bilen på politistationen, betalte bøden og tog tilbage til lejligheden for at glæde sig over deres fornuftige ankerplads i Nordeuropas største og mest fascinerende by.