BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, BOLIGSALG

Boligpriser i ro trods rolle som hovedstad

Flag 24-11-09 ~Et minuts læsning · 126 ord

Mange havde ventet, at boligpriserne ville stige i Berlin, efter at byen igen blev hovedstad i Tyskland efter genforeningen. Men hovedstads-effekten har næsten ikke vist sig.

Årsagen er især den indgroede lejer-kultur i netop Berlin. Selv folk, der rigeligt har råd til at købe en bolig i byen, vælger ofte at sidde til leje. Dette skyldes igen, at huslejerne generelt ligger lavere end i f.eks. München, Hamburg og Köln.

De forholdsvis billige leje-lejligheder i Berlin er et resultat af genforeningen. Efter murens fald blev der bygget flere hundrede tusinde boliger i Berlin for at sætte skub i beskæftigelsen. Byggeriet sætter sig stadig spor i form af et overskud af boliger, og det bidrager til at holde priserne på de berlinske boliger nede, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: