Ifølge et indslag i Nyhederne på TV 2 er der mulighed for at spare både 25.000, 50.000 og endda op til 100.000 kr., hvis man køber sin brugte bil i Tyskland. Besparelsen var vel at mærke efter betaling af dansk registreringsafgift.
Og stadig flere benytter sig af fiffet. Antallet af importerede brugtbiler til Danmark er steget fra 7700 i år 2001 til 15.700 i år 2004. Hovedparten af disse biler kommer fra Tyskland, fremgik det af indslaget.