FORBRUG, STATISTIK, FØDEVARER

Flere køber fødevarer end spiritus ved grænsen

Flag 13-03-12 ~Et minuts læsning · 172 ord

Fødevarer har overhalet spiritus som trækplaster i de tyske grænsesupermarkeder. Der ligger nemlig fødevarer i indkøbsvognene hos 56 pct. af de danske husstande, som køber ind ved grænsen, mens der kun ligger spiritusflasker i 47 pct. af vognene. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Capacent har lavet i samarbejde med De Samvirkende Købmænd (DSK).

Dermed står der nu fødevarer på mere end dobbelt så mange af danskernes grænse-indkøbssedler, end der gjorde for blot to år siden. Den gang købte kun 27 pct. af danskerne fødevarer med hjem fra indkøbsturen til Tyskland.

Det er den nye danske fedtafgift, der får danskerne til at lægge flere fødevarer i indkøbsvognen i Tyskland, mener Claus Bøgelund Nielsen, der er underdirektør i DSK.

Grænsesupermarkederne i Tyskland sælger fler fødevarer til danskerne, men de sælger også mere af stort set alt andet til deres danske kunder. Så det stigende salg af fødevarer i grænsekioskerne har ikke så meget med fedatafgiften at gøre. Det mener Mike Simonsen, som er adm. direktør for Fleggaard Detail, en af grænsekøbmændene, ifølge artiklen.

Skribentmail: