Der er ca. 32 pct. at spare ved at tage en indkøbstur over grænsen. Tyskland er nemlig det næst-billigste af de såkaldt EU9-lande at lægge sine indkøb i.
Hvis du køber dine varer syd for grænsen, sparer du ca. otte pct. i forhold til gennemsnittet af de ni lande, som traditionelt er de dyreste i EU. Samtidig ligger de danske priser suverænt i toppen - nemlig 24 pct. over gennemsnittet for de i forvejen dyre EU-lande. Derfor besparelsen på de ca. 32 pct. fremgår det af en opgørelse over forbrugerpriserne i 2006 på basis af tal fra OECD, KonkurrenceStyrelsen og Eurostat.
Vælger du at købe alt i nabolandet mod syd, i stedet for blot at tage en enkelt sviptur i ny og næ, venter der dig en besparelse på små DKK 40.000 om året, hvis du er en dansk gennemsnitsforbruger, fremgår det af artiklen.