GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER, BEGRÆNSET, SKATTEPLIGT, DOBBELTBESKATNINGSAFTALE

Eksportchauffører kan blive skattepligtige i Tyskland

Flag 24-01-02 ~Et minuts læsning · 180 ord

Alle skatteydere kan i blive skattepligtige til Tyskland, såfremt opholdet der er mindst 183 dage inden for et kalenderår. Men der er særregler for eksportchauffører, idet dage med ud- og hjemkørsel i samme døgn til Tyskland ikke tæller med. Her er der typisk tale om chauffører, som udelukkende kører transit, eller som har kortere ture hen over grænsen med f.eks. sand og grus. Er man gift, vil en del af fradragene blive overført til ægtefællen, hvilket gør det endnu mere fordelagtigt at blive beskattet i Tyskland.

De fleste eksportchauffører vil teknisk set blive begrænset skattepligtige til Tyskland, så de kun opnår fradrag for udedage og fagforeningskontingent. Er derimod 90 pct. af årsindkomsten erhvervet ved arbejde i Tyskland bliver man fuldt skattepligtig og opnår derved yderligere fradrag for forsikringer og børn under 18 år.

Kun i få tilfælde kan det ikke betale sig at blive beskattet i Tyskland. Det er tilfælde, hvor en dansker indbetaler til kapitalpension, anparter og andre ting, så den skattepligtige indkomst bliver meget lav. Alt det nævnte skyldes dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: