INVESTERING, KØB, SALG, BOLIGEJENDOMME, LEJLIGHEDER

Danskere betaler 10-20 pct. i overpris for ejendomme

Flag 20-12-06 ~Et minuts læsning · 173 ord

Hvis en ejendom i Berlin vises frem for flere købere, ender det ofte i en budkrig, hvor de danske investorer kommer til at betale 10-20 pct. for meget ejendommen. Og budkrigen er typisk helt malplaceret, fordi ejendommen reelt er svær at få solgt.

Mange usælgelige lejligheder bliver prakket på danskerne, lyder erfaringen fra den dansk-tyske advokat Hans-Oluf Meyer fra Berlin ifølge artiklen.

Danskerne er nemme kunder. De kommer til Berlin. Ser en halv snes boliger. Og køber ofte uden at forhandle om prisen, fortæller advokaten. I over halvdelen af de sager, som Hans-Oluf Meyer har været involveret i, har der ikke været nogen forhandling om prisen. Og det på trods af, at 5-10 pct. rabat efter Berlin-advokatens må være et rimeligt udgangspunkt for køber.

Slutresultatet er, at priserne på lejligheder er steget en del i den tyske hovedstad i løbet af det seneste år. Det skyldes først og fremmest investorer fra Danmark, Irland og Holland, men en del danske mæglere er også med til at skrue prisen i vejret, mener den dansk-tyske advokat.

Skribentmail: