Mens mange danskere køber en lejlighed i Berlin, så får den tyske ikke samme medvind, når det gælder investering i hele ejendomme.
Hamborgs Institut for International Økonomi/Berenberg Bank har lavet en analyse, der placerer Berlin som nummer 24 på en liste over de mest attraktive tyske byer at placere sine ejendomsinvesteringer i.
Listen tæller 30 byer, og de 17 første vurderes til at have et positivt udviklingspotentiale, mens resten - altså også hovedstaden - bliver bedømt til at have et negativt udviklingspotientiale.
Konklusionen bakkes til dels op af Stefan H. Brendgen, der er direktør for den internationale investeringsfond Tishman Speyer. Han peger på, at tyskerne ikke forstår udlændingenes begejstring for Berlin som investeringsby. Direktøren mener, det vil være godt at få alle til at flytte fokus væk fra Berlin og hen til alle de andre byer, som er gode mål for ejendomsinvesteringer i Tyskland.
Dog placerer Stefan H. Brendgen ikke Berlin så langt nede på listen som Hamborg-instituttet. Tishman Speyer rangerer Berlin som den sjette bedstetyske by at lave ejendomsinvesteringer i, fremgår det af artiklen.