Tyskland er det land i Europa, der tegner sig for næstflest dårlige kreditter på det professionelle ejendomsmarked. 34 pct. af alle de dårlige europæiske ejendomslån i Europa knytter sig til det engelske ejendomsmarked, mens 24 pct. er placeret i tyske ejendomme, oplyser det internationale konsulentfirma CB Richard Ellis til Financial Times.
At Tyskland og Storbritannien ligger så skidt på dette område, skyldes at ca. 30 pct. af ejendomslånene i de to lande er dårlige. I resten af Europa drejer det sig kun om 12 pct., fremgår det af artiklen.