JOB, SKATTER, AFGIFTER

Minijob maler sort arbejde hvidt

Flag 18-02-14 ~Et minuts læsning · 201 ord

Mens danskerne arbejder sort, når de hjælper hinanden og får penge for det, så er sort arbejde langt hen ad vejen afskaffet i Tyskland. Løsningen hedder minijob, som er indført i to omgange i 1999 og 2003.

Minijob går ud på, at tyskere kan modtage op til EUR 450 om måneden for at udføre et stykke arbejde for et firma eller en privatperson uden at betale skat. I stedet skal den, som får lavet arbejdet betale skat. En privatperson skal betale 15 pct. og et firma 30 pct.

Ordningen gælder, uanset om du arbejder i forvejen eller ej, og den er blevet meget populær. I 2008 blev der således udført 3,5 mio. minijob til en værdi af op til EUR 25 mia. - eller 1 pct. af Tysklands BNP.

Formålet med minijob-ordningen var at komme noget af det sorte arbejde til livs, og det må siges at være lykkedes. I 2001 arbejdede tyskerne sort for 4,1 pct. af BNP, og det tal faldt til 2,3 pct. i 2008. En sænkning af den laveste marginalskat i år 2000 kan dog også være en medvirkende årsag. Til sammenligning ligger det sorte arbejde i Danmark på 3 pct. af BNP, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: