JOB, STATISTIK, JOBMULIGHEDER

Har på et år taget imod 60.000 sydeuropæere på flugt fra krisen

Flag 25-06-13 ~Et minuts læsning · 100 ord

Fra september 2011 til september 2012 har Tyskland modtaget 62.000 personer på flugt fra den økonomiske krise og fallit i Sydeuropa. 34.000 er grækere, mens 28.000 spaniere søgte job-lykken mod nord i den pågældende periode. Det fremgår af den amerikanske finansavis Wall Street Journal på baggrund af en rapport fra OECD, som er en samhandelsorganisation for landene i den vestlige verden.

Tallene fra OECD fortæller også, at strømmen af økonomiske flygtninge fra Latineuropa til Tyskland bliver stadig kraftigere. I 2012 modtog Tyskland således 40.000 ekstra sydeuropæiske immigranter i forhold til året før, fremgår det af et telegram fra Ritzau Finans.

Skribentmail: