REJSE, TRANSPORT, ØKONOMI, FLY

Danskere flyver fra Hamborg som aldrig før

Flag 02-09-14 ~Et minuts læsning · 192 ord

Danskerne vælger at flyve ud i verden fra Hamborg Lufthavn som aldrig før. I 2013 fløj 220.000 danskere fra den nordtyske metropol, og i år regner Stefaine Harder, pressechef i lufthavnen, med at runde 300.000. Det vil i givet fald være en fem-dobling i forhold til 2006, hvor 60.000 danskere havde fundet vej til lufthavnen.

Det er især i skoleferien, at Hamborg Lufthavn bliver invaderet af danskere. En enkelt dag i juli var der faktisk flere danske end tyske nummerplader at se på lufthavnens parkeringsplads.

Den store søgning fra Danmark skyldes først og fremmest, at lavpris-flyselskaberne satser kraftigt på Hamborg. Så sent som i år har EasyJet forøget antallet af flyruter fra 6 til 17, og Ryanair har åbnet to ruter til Portugal. De nye ruter fra Ryanair er i øvrigt åbnet, samtidig med at den irske lavpris-gigant har skåret ned på flyvningerne fra Billund Lufthavn.

Ryanairs satsning kan aflæses direkte i passagertallene for de to lufthavne. I første halvdel af 2014 har Billund Lufthavn oplevet en fremgang på 1,6 pct., men den bliver overtrumfet mange gange af Hamborg, som er gået 7,2 pct. frem i samme periode, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: