En kvart mio. danskere fløj fra lufthavnen i Hamborg i 2014. Året før var tallet 220.000. Dermed har 15 pct. flere danskere valgt at flyve fra den nordtyske millionby på blot et år.
Og stigningen vil fortsætte både i år og i 2016, hvis man skal tro Torben Trost, der er pressechef i lufthavnen. Han bygger forventningen på, at Hamburg Airport har fået lavprisselskabet Ryanair på listen over selskaber, der opererer fra stedet. Samtidig skærer samme Ryanair ned på tilstedeværelsen i Billund Lufthavn, så selskabet kun forventer at skulle flyve med 450.000 passagerer fra Billund næste år. Det er 250.000 færre end i år.
Danske passagerer er prisfølsomme, og vi har mange lavprisruter fra Hamborg. Så vi regner helt bestemt med at se flere danskere, når Ryanair skruer ned i Billund, lyder det ifølge fra Torben Trost.