REJSE, TRANSPORT, KØB, SALG, FLY

11 nye flyruter fra Hamborg

Flag 04-04-14 ~Et minuts læsning · 111 ord

Lavprisselskabet EasyJet åbner 11 nye flyruter fra Hamburg Airport, så det nu bliver muligt at rejse til 17 destinationer med flyselskabet fra lufthavnen. De nye ruter går bl.a. til Mallorca, Ibiza og Nice. I det hele taget opruster det britiske selskab på Sydeuropa, som er et populært rejsemål for de danskere, der benytter lufthavnen i den nordtyske millionby.

I forvejen er hver 10. af EasyJets kunder i Hamborg danskere, og den andel vil formentlig stige med de nye ruter, spår danskeren Thomas Haagensen, der er adm. direktør for EasyJet i Tyskland.

I alt valgte 220.000 danskere i 2013 at flyve ud i verden fra lufthavnen i Hamborg, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: