REJSE, TRANSPORT, ØKONOMI

Lastbiler søger tilflugt i udlandet

Flag 21-06-12 ~Et minuts læsning · 157 ord

Hver gang danske vognmænd køber tre nye lastbiler, så indregistreres den ene i udlandet.

Her i 2012 er 3432 af de i alt godt 11.000 dansk-ejede lastvogne således udflaget, og det er en stigning på 17 pct. på blot to år, fremgår det af tal fra ITD, som organiserer den danske vejgodstransport.

En del af vognmændene flytter deres lastbiler ud af landet, fordi de er nødt til at være der, hvor deres kunder er. Men mange af udflytningerne skyldes også, at det simpelthen ikke længere er muligt at konkurrere på området internationalt med base i Danmark, mener Jacob Christian Nielsen, der er direktør i ITD.

Mange af udflagningerne skyldes ganske enkelt det alt for høje løn-niveau i Danmark, siger Per Andersen, der er direktør for Stockholm Transport i Brøndby.

51 pct. af de udflagede danske lastbiler er nu indregistreret i Tyskland, mens Polen er den næststørste modtager af danske lastbiler med 18 pct., fremgår det af artiklen.

Skribentmail: