Der er ingen vuggestuer i Tyskland. Så da Anita Wang, der sidenhen er blevet adm. direktør i Euro Ejendomme, blev gravid, mens hun boede i Tyskland, valgte hun at flytte tilbage til Danmark sammen med sin mand.
Anita Wang havde ikke lyst til at gå hjemme og være husmor, og det ville heller ikke være til gavn for familien, mener hun.
Tyske kvinder må træffe et benhårdt valg mellem at gøre karriere eller pleje familien. I Danmark har kvinderne bedre muligheder, mener Anita Wang.
Det tyske system indebærer desuden et stort ressourcespild. Mange tyske kvinder tager en uddannelse, som de slet ikke bruger, når de får børn. Det kan næsten gøre Anita Wang rasende på de tyske kvinders vegne, fremgår det af artiklen.