Et dansk firma behøver blot at registrere en afdeling med tysk momsnummer og tysk id, så kan den sælge varer fra den tyske afdeling til danske kunder med den tyske moms, der som hovedregel er på 16 pct. Ved at bruge denne model, fortsætter revisionen, regnskaberne og beskatningspligten med at ligge i Danmark.
Med denne model har de tyske myndigheder dog svært ved at finde ud af, hvor store beløb de har krav til at opkræve moms af. Opgivelsen af momsen til Tyskland er op til de forretningsdrivendes samvittighed. Og de tyske myndigheder er ikke specielt udfarende. De er glade for de penge, de får.
Told & Skat har sagt god for metoden, som efterhånden har bredt sig til firmaer i det meste af Danmark. Skatteminister Kristian Jensen siger dog nu, at modellen ikke holder, fremgår det af artiklen.