I 1995 søgte Hans Henrik Pørksen det daværende Sønderjyllands amt om tilladelse til at udvide produktione af grise på sit landbrug ved Skærbæk. 10 år efter var sagsbehandlingen så tæt på at være afsluttet, at amtet var klar til at holde orienteringsmøde om sagen i det lokale forsamlingshus. Men det skete aldrig, for så blev amtet nedlagt, og sagen blev sendt videre til kommunen, som begyndte forfra på sagsbehandlingen.

Dette langtrukne bureaukrati havde forlængst overhalet Hans Henrik Pørksens tålmodighed, så han havde forinden besluttet at købe et tidligere kommunistisk statsbrug i Wolgast i delstaten Mecklenburg-Vorpommeren. Bedriften var så misligholdt, at der voksede træer i svinestalden, da danskeren overtog den.

Hans Henrik Pørksen søgte straks om tilladelse til at genopbygge de tyske svinestalde og fylde dem op med svin. 10 uger efter - eler cirka 50 gange hurtigere end i Danmark - fik han tiladelsen fra det lokale byråd.

I dag opdyrker ejendommen i Wolgast 1900 hektar jord, hvor der produceres foder til svinebesætningen og majs til et biogasanlæg, som Hans Henrik Pørksen har bygget. Gasanlægget dækker behovet for både varme og el i den nærliggende by, hvor der findes 5000 husstande.

At det er gået så stærkt med at udbygge gården i Tyskland, skyldes foruden den hurtige sagsbehandling, at arbejdslønnen ligger på det halve af den danske. Desuden afregnes el fra biogasanlæg med DKK 1,36 pr. kilowattime, hvor prisen i Danmark er nede på DKK 0,76 pr. time.

Endelig må Hans Henrik Pørksen - modsat på gården i ved Skærbæk - gøde efter behov, og det har givet et ekstra udbytte på en ton hvede pr. hektar. Samtidig betyder den ekstra gødning, at hveden indeholder fem gange mere protein, end det kan lade sig gøre med de regler for gødskning, som han må følge i Danmark. Det betyder, at han kan få 50 pct. mere for hveden end i Danmark. Udbyttet på de tyske rapsmarker ligger desuden godt 50 pct. højere end i Danmark, og så er jordskatterne og afgifterne på sprøjtegifte langt lavere i Tyskland end i Danmark, forklarer Hans Henrik Pørksen i artiklen.