Hvis du vil være svineavler eller en anden form for landmand i Tyskland uden at eje jord, skal du først bane dig vej igennem et stort bureaukrati. Sådan lyder erfaringen hos landmand Dirk N. Jürgensen, der er landmand fra Klovtoft ved Rødekro.

Han har netop etableret svinebedrift uden jord i Demmin syd for Rostock, og i den forbindelse skulle projektet til høring i cirka 25 forskellig organisationer. Og findes der en forkert formulering et eller andet sted i de papirer, der skal godkendes, kan sagen hurtigt komme til at gå helt om.

I Tyskland betragtes en landbrugsbedrift uden jord som en almindelig erhvervsvirksomhed, og de skal ligge i et byområde. Men det gav ikke rigtig mening i Dirk N. Jürgensens tilfælde, så han røg ind i den helt store bureaukratiske mølle. Først i maj 2014 fik danskeren lov til at bygge uden for byen.

Lige før underskrivelsen af skødet forlangte myndighederne desuden en tilføjelse i skødet om, at hele området skulle føres tilbage til det oprindelige udseende, når virksomheden blev lukket igen. Samtidig krævede myndighederne en bankgaranti på EUR 250.000 (næsten DKK 2 mio.) til at sikre retableringen af området. Så mange penge havde danskeren slet ikke til rådighed, og det lykkedes ham til sidst at slippe uden om bankgarantien, mod at kravet om retablering blev skrevet ind i skødet.

Der er særlige tilskud at hente ved at etablere landbrug i det gamle Østtyskland. Til gengæld er bureaukratiet langt værre end i Danmark, mener Dirk N. Jürgensen. De enkelte landkredse føjer rask væk nye krav til de krav, som gælder på landsplan. Desuden udløber en tilladelse ofte efter et par år. Derefter er det forfra, lyder beretningen fra den danske landmand.