BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB

DKK 750.000 for 110 kvm city-lejlighed med fjordkik

Flag 29-09-07 ~Et minuts læsning · 152 ord

Søren Hansen arbejder som dealer i Sydbank i Åbenrå, men han har valgt at flytte bopælen til Flensburg lige syd for den dansk-tyske grænse. Flensburg har mere at byde på end f.eks. Haderslev, Åbenrå eller Kolding. Blandt andet er Flensburg blevet universitetsby, og det sætter sit præg på cafélivet, mener han.

Og så skadede det heller ikke ligefrem sagen, at han i sin søgen fandt ud af, at han kunne få to-tre gange så meget lejlighed for pengene i Flensburg end i Danmark.

Det hele endte med, at Søren Hansen købte en herskabslejlighed på 110 kvm i den sydslesvigske by. Lejligheden ligger få minutters gang fra byens store gågade, og den har lidt udsigt over Flensburg Fjord.

Dertil kommer, at vand og varme er billigere i Tyskland end i Danmark, ligesom danske børn i Tyskland får såkaldt kindergeld, der løber op i DKK 1200 pr. barn om måneden, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: