FORBRUG, ØKONOMI, BILER

Bileftersyn til halv pris

Flag 26-03-10 ~Et minuts læsning · 140 ord

Et eftersyn på en Mercedes kan gøres for halv pris i Flensburg sammenlignet med et autoriseret værksted i Danmark. Og så var værkstedet i Flensburg endda også autoriseret.

Det var i hvert fald den erfaring, som Åshill Ladegaard kunne dele med seerne aftenens afsnit af Rabatten.

Da hun afleverede bilen på det tyske værksted, fik hun udleveret en taxabon, så hun kunne slå ventetiden ihjel med lidt sightseeing i Flensburg.

Nogen går rundt og nyder det, mens andre benytter tiden til også at få lavet deres tænder i byen, fortalte hun.

Klokken 14 ringede værkstedet til Åshill Ladegaard på mobilen og fortalte, at bilen var færdig. Da hun kom tilbage, mødte der hende en både efterset, nyvasket og nystøvsuget bil.

Det var en god oplevelse, og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme, fortalte Åshill Ladegaard i indslaget.

Skribentmail: