FORBRUG, KØB, SALG, BILER

Bilreparation til halv pris

Flag 09-09-09 ~Et minuts læsning · 159 ord

Du kan få repareret din bil for det halve ved at tage turen over Femern-bælt og lade et værksted i Puttgarten klare paragrafferne.

Det var konlusionen, da Kåre Quist, studievært på forbrugermagasinet Kontant, i udsendelsen prøvede at finde ud af, hvor han kunne få de billigste reparationer på sin røde Polo.

Bilen skulle have en ny katalysator og en ny forlygte, udskiftet alle fire bremsere og have gennemført et 40.000 kilometers eftersyn.

På et autoriseret værksted i Danmark måtte Kåre Quist slippe DKK 20.262 for at få lavet de fire ting. På et ikke-autoriseret dansk værksted kunne studieværten slippe med at betale DKK 13.716 for den samme reparation.

Men de blev begge slået af et værksted i Puttgarten på Femern, hvor Kåre Quist kunne få sagen ordnet for DKK 10.251. Besparelsen var altså mere end rigelig til at få dækket færgebilletten. Og så gav det tyske værksted tilmed en gratis støvsugning af bilen uden bereging, fremgik det af indslaget.

Skribentmail: