Egentlig burde omfanget af pendling over den dansk-tyske grænse være tidobbelt i forhold til det nuværende niveau, hvis man ser på, hvor meget der ville blive pendlet, hvis der ikke var en grænse og dertil hørende fysiske og mentale barrierer. Alligevel pendler kun få personer i grænselandet mellem Danmark og Tyskland, viser en undersøgelse fra Institut for Grænseregionsforskning.
Normalt pendler folk, fordi der i et andet område er lavere arbejdsløshed, lavere priser og højere lønninger. Men der er næsten ingen forskel mellem Danmark og Tyskland på de tre områder, og derfor overskygger ulemperne - som især er familiære forhold - fordelene ved grænsependling. Selv efter at EU har skabt frie bevægelser for arbejdsmarkedet, er der ikke kommet nævneværdigt flere pendlere, viser undersøgelsen ifølge artiklen.