KULTUR, FRITID, ØKONOMI, OVERNATNING, RESTAURANTER

Hold festen på et slot i stedet - eller spar op til DKK 16.000

Flag 17-02-10 ~Et minuts læsning · 198 ord

Skift kroen ud med et slot - eller stik op til DKK 16.000 i lommen. Det er de to muligheder, du kan vælge imellem, hvis du flytter din næste fest for 30 personer fra Danmark til Tyskland.

Den billigste tyske kro kan holde festen for de 30 deltagere DKK 9313 billigere end den billigste danske kro. Ønsker du i stedet at holde en luksusfest, er der DKK 16.246 at spare ved at invitere gæsterne en smut syd for den dansk-tyske grænse.

Prisforskellene er kommet frem, efter at Ekstra Bladet har lavet en sammenligning af priserne for at holde fest i Danmark, Sverige og Tyskland.

De tyske kroer viser sig at være klart billigst, mens danske kroer ifølge sammenligningen er leveringsdygtige i de dyreste fester.

Jørgen Christensen, direktør i branchesammenslutningen Danske Kroer & Hoteller, erkender uden omsvøb, at de nordtyske kroer har nogle priser, som de danske ikke har en chance for at matche. Han begrunder prisforskellen med to forhold. Dels at lønningerne er lavere i Tyskland. Dels at de tyske hoteller og kroer kan nøjes med at lægge syv procent moms oven i deres regninger, mens de danske konkurrenter må lægge 25 pct. oveni, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://ekstrabladet.dk/ferie/article1299358.ece