Danske landmænd kan hente en gevinst på DKK 75 pr. svin, som de sender på slagteriet. Vel at mærke, hvis de producerer grisene i Tyskland i stedet for i Danmark.
DKK 25-30 af forskellen kommer af, at momsen er lavere for tyske end for danske landmænd. Det fremgår af en opgørelse fra Videncenter for Svineproduktion.
Resten af forskellen skyldes tysk støtte til biogas og solceller, tysk støtte til investeringer og højere priser for tungere svin.
En af dem, der har ladet sig lokke af de gunstigere vilkår for landbruget i Tyskland, er Per Kirketerp fra Sindal i Nordjylland. Han er blevet medejer af et stort landbrug i den gamle DDR-delstat Thüringen.
Per Kirketerp kan bekræfte, at overskuddet pr. slagtesvin er ca. DKK 70-75 højere i Tyskland. Han fremhæver, at salg af biogas er en god forretning for landmænd i Tyskland.
Danske landmænd producerer årligt 4,5 mio. slagtesvin fra farme i udlandet. I Danmark er den danske svineproduktion faldet til under 20 mio. om året, fremgår det af artiklen.