At advokat og notar Gerhard Link advarer mod at betale et reserveringsbeløb til en mægler/henholdsvis en ejendomsmægler er kun rigtigt, dog er det med en vis forbløffelse at fastslå, at der skulle være mange mæglere her på markedet, der selv afkræver reserveringsbeløb, da ejendomsmæglerer, der har den nødvendige fagkundskab, udmærket ved, at de kun må indkræve et mindre beløb som reserveringsbeløb på sælgers vegne og at betale til, der ligger mellem 500,00 € og op til 1 % af købesummen, da han ellers taber retten til overhovedet at beregne salær når købskontrakten er underskrevet. Dertil skal der utrykkelig gøres opmærksomt på, at det ikke er ejendomsmægleren, men entreprenører eller sælgerer, der eventuelt kræver en form for «letter of intend» (Absichtserklærung/hensigserklæring), der skal betragtes som en opfordring til alvorligt at overveje, om det også er det rigtige boligemne, man har besluttet sig for. At der i den senere tid (år) kræves et sådant beløb skal ses på baggrund af, at der alt for hyppigt er blevet reserveret en lejlighed her og der uden en senere tilbagemelding, hvormed salget til anden side/interessent, ikke var muligt over en længere periode to til fire uger.

Dette skal ikke forstås som et forsvar derfor, men en saglig fremstilling af, hvorfor der eventuelt afkræves et reserveringsbeløb.

Såfremt en mægler, der her i Berlin ikke nødvendigvis er en ejendomsmægler med tilsvarende uddannelse eller sagkundskag, kræver mere end det tilladte beløb (som ovenfor anført), burde enhver menneske med en sund fornunft, hører alarmklokken ringe, for der har vedkommende ikke kontakt med en sagkundig.

At en person har betalt så stort et beløb som reserveringsbeløb, som anført i artiklen, er nærmere udtryk for, at vedkommene må være temmelig godtroende og dårlig i stand til at bedømme rimelige forhold henholdsvis ikke være i stand til at bedømme, med hvem han handler med, hvilket er beklageligt! i betragtning af, at han har mistet det pågældende beløb. Det er vel en selvfølge, at der ved ejendomshandel er påkrævet en vis portion egen kendskab til ejendomshandel, i mangel deraf bør man opsøge en advokat og notar før betaling af et beløb i den omtalte størrelsesorden - eller man indgår ikke en sådan handel, hvilket man vel næppe havde gjort i Danmark.

Sidst men ikke mindst tillader jeg mig at gøre opmærksom på, at man skal være varsom med, generelt, som det alt for ofte er sket i de danske medier, at fremstille tyske ejendomsmæglere som udsle mennesker, der udnytter interessenternes ukendskab til det tyske boligmarked henholdsvis sprog.

Som dansk stat.autoriseret ejendomsmægler, bosiddende her i Berlin i 30 år, kan jeg blot sige, at jeg indtil dags dato kun har truffet danske interessenter, der kom med en god portion egen viden om boligmarkedet og dets betingelser - eller, de har forhørt sig om rigtigheden af medbragte informationer - og sådan skal det være! Hvem, der er godt informeret, lader sig ikke snyde og bliver ikke snydt!