FORBRUG, SKATTER, AFGIFTER, FØDEVARER

Fedtafgift vil løfte grænsehandelen

Flag 12-08-10 ~2 minutters læsning · 218 ord

Kort før sommerferien 2010 vedtog Folketinget en ny afgift på DKK 13-14, som skal lægge på hvert kilo fedt fra 2011. Afgiften forventes at trække DKK en mia. ud af danskernes lommer og ned i statskassen, men den vil også få grænsehandelen til at stige, vurderer Flemming Lind, der er partner i rådgiverfirmaet Ernst & Young.

Han mener desuden, at den nye lov får den forventede sundhedsmæssige virkning, og at loven rammer utrolig bredt. Den nye afgift rammer således også fødevarer som entrecote og kyllingebryst, selv om ingen af delene indeholder ret meget fedt.

Der kommer mere smør og margarine i grænsehandelen. Folk vil tage de to ting med, når de nu alligevel køber ind ved en af de tyske grænsekiosker, mener Flemming Lind.

Også Maria Mølgaard Berg, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, forudser, at fedt-afgiften vil få flere danskere til at flytte indkøb til Tyskland og Sverige.

For margerine betyder den nye afgift, at prisen på en pakke vil stige fra DKK 6,00 til DKK 7,50, mens prisen på en kvart liter tager et hop fra DKK 8,50 til DKK 9,50 på grund af afgiften. I de to eksempler betyder den nye fedtafgift, at moms og afgifter til staten kommer til at udgøre henholdsvis 57 og 40 pct. af varens pris i Danmark, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: