FORBRUG, KØB, SALG

Tyskerne forsvinder fra gadebilledet

Flag 02-03-16 ~Et minuts læsning · 173 ord

Det seneste årti har indvandringen til Berlin været så stor, at etniske tyskere stille og roligt er gået hen og blevet «fremmede» i gadebilledet. I hvert fald når der skal handles. Sådan oplever Jyllands-Postens skribent det.

Han beretter om, hvordan han kan gøre ærinder en hel del dag i den tyske hovedstad uden på noget tidspunkt at være i kontakt med en tysker.

Om morgenen besøger han en kioskejer med udenlandske rødder. Frokosten fortæres hos den nærliggende koreaner, inder eller italiener, for her er maden både billig og velsmagende.

Skal der købes medicin, foregår det på apoteket, hvor ejeren er tyrker og de ansatte russere. Trænger tøjet til en reparation foregår det hos den tyrkiske kvinde, som har butik i stueetagen. Og skal skribenten transporteres foregår det i en taxi, hvor der oftest sidder en indvandrer bag rattet. Det samme gør sig i øvrigt gældende på restauranterne, hvor tyske tjenere er en sjældenhed.

Berlin er i den grad blevet multi-etnisk, og det er sket helt umærkeligt, konstaterer skribenten i hverdags-beretningen fra hans arbejds-by.

Skribentmail: