INVESTERING, ØKONOMI, BOLIGEJENDOMME, ERHVERVSEJENDOMME

Positivt ejendomsmarked trods kreditkrise

Flag 11-05-08 ~Et minuts læsning · 178 ord

Tyskland er et godt sted at placere dine ejendomsinvesteringer. Det tyske ejendomsmarked holder nemlig dampen oppe på trods af kreditkrisen, og det skyldes den økonomiske vækst, som landet oplever efter mange år med lav vækst.

Anbefalingen fremgår af en rapport, som konsulenthuset PriceWaterhouseCoopers har lavet i samarbejde med Urban Land Institute. Rapporten bygger på interview med 210 personer og skriftlige svar fra 277 personer.

Resultatet er, at Hamburg, München, Frankfurt og Berlin kommer ind på top-10 listen over de mest lovende steder at investere i ejendomme i. Samtidig forventes Berlin at blive den bedste tyske by for boliginvesteringer.

Detailhandelsejendomme i Tyskland har været ude for et dyk, men de øvrige typer af ejendomme holder pænt prisniveauet. Det har da heller ikke været særligt højt, fortæller John Jensen fra Euro Ejendomme.

Karsten Rasmussen, partner i PriceWaterhouseCoopers, ser store muligheder for gode ejendomsinvesteringer i Tyskland. Blot skal du som investor fortsat være utrolig forsigtig. Det sker stadig, at investorer kommer til at købe en tysk ejendom af en sælger, som viser sig ikke at være ejeren, fortæller han i artiklen.

Skribentmail: