Mange - i hvert fald mange danskere - elsker at hade tysk. Derfor burde tyskerne som minimum afholde sig fra at gøre det hele værre. Men det er lige præcis, hvad de gør. Tyskerne taler unødig indviklet, og de bruger alt for lange ord, mener skribenten.

F.eks. havde Tyskland fra 2003 til 2007 en regel, der hed «Grundstückverkehrsgenehmigungszuständigkeitsübertragungsverordnung» (håber det hele er med). Det 67 bogstaver lange ord handler kort sagt om, hvilken myndighed der kunne bestemme over en byggegrund.

Et andet eksempel er landbrugsministeren i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i 1999 fremlagde et lovforslag med titlen «Rindfleischetikettierungsüberwachungsaufgabenübertragungsgesetz». Forslaget handlede om etiketter på oksekød og mærkning af kvæg. Det blev i øvrigt vedtaget - men ophævet igen i 2013.

De alt for lange ord findes såmænd lige i nærheden af skribentens bolig i Berlin, hvor der hænger et skilt med påskriften «Strassenlandsondernutzungserlaubnis». Det betyder, at entreprenøren har lov til at sætte sine betonblandere på fortovet.

Eksemplerne er selvfølgelig ekstreme, men skribenten nævner også mange andre almindelige ord, som kunne trænge til en opstramning. Resultatet er f.eks., at en bog om danskere i Berlin, som udkom for nogle år siden, vejer 613 gram på tysk, mens den danske udgave kan holde sig på 571 gram.

Det er næsten, som om tyskerne opfatter korte ord som useriøse, argumenterer han i artiklen.