VIRKSOMHED, SKATTER, AFGIFTER

Stopper skattefrie mælkekvoter

Flag 14-07-07 ~Et minuts læsning · 140 ord

Skatteminister Kristian Jensen (V) stopper nu danske landmænds mulighed for så at sige at tage værdien af deres danske mælkekvoter med sig til Tyskland og slippe for at få værdien beskattet der.

Når en landmand sælger sin danske landbrugsejendom, udgør den tilhørende mælkekvote en betragtelig del af værdien - f.eks. 700.000 DKK, og det er en værdi, som landmanden ikke på noget tidspunkt har betalt for.

Værdien af den danske mælkekvote skal da også normalt beskattes som kapitalindkomst med en skatteprocent på op til 59. Men hvis landmanden har taget pengene med til Tyskland og geninvesteret dem i nye mælkekvoter der og senere solgt disse igen, har han hidtil kunnet slippe for at betale skat af værdien.

Men den går altså ikke længere. Skatteministeren har ifølge et svar til SF’s Morten Homann besluttet at lukke hullet, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: