FORBRUG, KØB, SALG, OUTLETS, SKO, TØJ

Overtræksbukser til 1/6 pris

Flag 15-09-09 ~Et minuts læsning · 203 ord

Jyllands-Postens udsendte medarbejder gjorde flere gode handler, da han og familien undervejs til ferie i Toscana gjorde holdt i den store outlet-by Metzingen syd for Stuttgart i Tyskland.

Mor Julie fik blandt andet et par Nike-overtræksbukser af Gore-Tex til EUR 30, hvor hun regnede med, at prisen ville være den seks-dobbelte i Danmark.

Desuden lykkedes det Julie at finde en badekåbe, som faldt i hendes smag i en af byens mange outlets. Dermed kunne hun afslutte flere måneders forgæves forsøg på at finde en passende model i Danmark.

Omvendt var familien ikke imponeret over, hvad man kunne få Adidas sportstøj og sportsudstyr til. Det var kun lidt billigere end danske udsalgspriser, lød dommen.

Til gengæld kunne journalisten i en af byens mange outlet-forretninger betragte en jyde, som var meget imponeret af prisniveauet på stedet. Han kunne blandt andet pege på en blazer til EUR 100, som formentlig ville koste DKK 4000 i Danmark.

I Hilfiger-butikken stødte bladets medarbejder ind i Per Christiansen fra Herning. Han havde købt sko, t-shirts, blazerjakke m.m. fra Hilfiger, Lacoste og andet for til sammen EUR 600-700. Herningenseren mente ifølge artiklen, at han havde sparet mindst EUR 200 - altså ca. DKK 1500 - på sine indkøb i Metzingen.

Skribentmail: