Der er op til 40 pct. at spare ved at købe ind syd for den dansk-tyske grænse, og det er især priserne på øl, sodavand og dagligvarer, der ligger lavere i de tyske grænsebutikker.
Noget af besparelsen skyldes den tyske moms, som kun er 7 pct. på kød, hvor den danske moms lyder på 25 pct. uanset varens art.
Efter at finanskrisen har sat ind, er flere danskere begyndt at lægge indkøbsturen syd for grænsen. Det mærker man blandt andet hos Calle, og flere grænsebutikker spår, at de kommer til at slå deres omsætningsrekord for december, fremgik det af indslaget.