Indkøbet i grænsebutikken løb op i sammenlagt DKK 2758, mens benzinregningen blev på DKK 190. Men i Danmark ville det samme indkøb have kostet cirka DKK 5548. Det er næsten det dobbelte - eller DKK 2600 mere, selv når benzinen er medregnet.
Sådan lyder regnestykket, efter at Pernille Bendixen tog turen til Fleggaard ved Flensburg for at checke rygterne om store besvarelser ved at købe ind i de tyske grænsebutikker.
Der røg en del Odense Pilsner, Ceres Royal og cola i indkøbsvognen, og besparelsen på øl og vand løb alene op i DKK 1316 - eller halvdelen af den samlede besparelse. Havde Pernille Bendixen valgt at købe øl fra Fuglsang, ville besparelsen være blevet endnu større, fremgår det af artiklen.
Besparelsen på almindelige dagligvarer i indkøbsvognen beløb sig til DKK 1204.
Varer som Pernille Bendixen sparede mange penge på:
Syltetøj. Et glas med 400 gram fra Den Gamle fabrik kostede kun DKK 10 mod DKK 25 i Danmark.
Kødvarer. 1500 gram koster kun DKK 44 i Tyskland, hvor prisen er DKK 100 højere i Danmark. Her går sammenligningen dog på en hel kødpølse fra Tyskland mod afskåret kødpølse i Danmark. Der blev fundet en generel besparelse på 60 pct. ved køb af pølser, hamburgerryg og leverpostej m.v.
Tandpasta. 10 tuber Colgate tandpasta med 100 ml kostede DKK 100. I Danmark indeholder hver tube kun 75 ml, og her ville den samme mængde tandpasta have kostet DKK 350. Altså 3,5 gange så meget.
Rengøringsmidler. Der blev sparet DKK 238 på indkøb af afspænding, maskinrens og sæbe til opvaskemaskinen.
Kattemad. Whiskas kattemad var DKK 115 billigere end i Danmark.
Til gengæld kom Pernille Bendixen frem til, at der er ikke noget at spare på køb af f.eks. ketchup og sennep, fremgår det af artilen.