FORBRUG, STATISTIK, FØDEVARER

Grænsehandel med drikkevarer er gået 4 pct. tilbage

Flag 22-04-14 ~Et minuts læsning · 146 ord

Danskerne køber lidt færre øl og sodavand ved den dansk-tyske graænse. Fra 2012 til 2013 har de danske bryggerier oplevet et fald i salget til de danske grænsebutikker med 3,62 pct. fremgår det af en undersøgelse, som revisionsfirmaet Deloitte har lavet. Opgørelsen bygger på tal for salget til både grænsebutikkerne syd for grænsen og til færgerne, og det skulle være det mest pålidelige af de tal, der florerer på området.

Størst er tilbagegangen for sodavand, som er faldet med 5,2 pct. fra 2012 til 2013. Derefter følger øl med et fald på 2,6 pct. Omvendt er salget af cider steget med 11 pct. i de tyske grænsebutikker, fremgår det af undersøgelsen.

Niels Hald, direktør i Bryggerieforeningen, mener følge artiklen, at en stor del af faldet i salget af drikkevarer i grænsekioskerne må tilskrives, at de danske politikere satte afgifterne ned på øl og sodavand fra 1-7-2013.

Skribentmail: