BOLIG, KØB, SALG, JAGT, LEJLIGHEDER, TYVERISIKRING

Tyske investorer jager nu også boliger i Berlin

Flag 07-12-06 ~3 minutters læsning · 574 ord

PRESSEMEDDELELSE

Tyske medier har den seneste tid været domineret af danskernes interesse for Berlin, der kulminerede med en artikel i Financial Times ledsaget af et billede af et dansk flag på toppen af tv-tårnet. Nu anbefaler også de tyske analytikere at købe ejerbolig i Berlin. Prisen på boliger kan simpelthen ikke blive lavere, og huslejen er også i bund, lyder nogle af begrundelserne. Lige nu er markedet påvirket af, at kunderne vil nå at købe, inden prisen på ejerskifte stiger fra år 2007.

Nu er det ikke længere kun udenlandsk interesse, der driver boligkøberne på jagt i Berlins attraktive kvarterer. Tyskerne vil også nu være med i deres egen hovedstad, hvor liberaliseringer gør investeringen endnu mere attraktiv.

Mens danskerne har været meget dominerende i det berlinske boligmarked i det seneste års tid, er nu også tyskerne begyndt at se fordelen ved at investere i Berlin. Den seneste melding kommer fra en af Europas førende investeringsrådgivere Catella, der har kontorer i 18 lande og følger prisudviklingen tæt. Selskabets direktør Andreas Quint oplyser, at tyskerne i stigende grad er begyndt at investerer mere i deres eget land, mens investeringerne hidtil har været drevet af udlændinge. Til tysk presse siger han, at selskabet vurderer, at markedet ikke kan komme længere ned. Såvel huslejer som priser kan kun stige fra nu, mener han. Direktøren forudser økonomisk vækst i Berlin, og han tror især på, at man skal investere i de nye områder i øst, hvor især jernbanen forbedres kraftigt i disse år og vil medvirke til at sende priserne op.

Dermed lægger Catella sig på linie med en række af andre analytikere, der også anbefaler at investere i tyske boliger. En anbefaling, der også har sendt en lang række af danske investorer på storopkøb i den tyske hovedstad, hvor de danske investeringer løber op i flere milliarder kroner.

Det forventes især, at den tyske regerings liberalisering af boligmarkedet vil medføre, at de aktuelt stigende priser i Berlin vil stige yderligere.

10-20.000 kroner at spare nu

BoligBerlin er specialiseret i mindre investeringer samt salg af enkelt-lejligheder til private danskere og oplever lige nu en meget stor interesse fra kunder, der vil købe inden nytår, hvor afgiften for ejerskifte stiger med 1 procent i Berlin. Flere af dem har hørt de positive meldinger til prisudviklingen og køber udelukkende, fordi de tror på analytikerne og også forventer prisstigninger.

Direktør i BoligBerlin Peter Gotschalk har flere gange været eksponeret i tyske medier, der interesserer sig meget for danskernes interesse. I næste uge giver han interview til tysk tv, der vil bringe et indslag om sagen. Han siger om danskernes interesse:

”Mens vi for et år siden mest havde kunder, der også købte boliger af kærlighed til Berlin, så har vi i dag oftere kunder, der køber en lejlighed for at leje den ud, eller for at lade den stå tom og sælge den igen senere. Omkostningerne ved at eje lejligheden ligger på ca. 1-2 procent af ejendomsprisen, så der kan være god økonomi i det, hvis prisen stiger kraftigt nok, og hvis man satser på at sælge igen og høste en skattefri gevinst efter nogle år.

Samtidig har nye lånemuligheder gjort det mere attraktivt at investere i Berlin og stille sikkerhed i sin tyske bolig. I Ringkjøbing Bank kan man eksempelvis få finansieret op til 75 procent af lånet med sikkerhed i den tyske bolig. Dermed kræver det ikke nær så solid en økonomi som hidtil at låne til en fornuftig rente.

Skribentmail: